Modul 3: Strukturerede indkøb og udbud

Kurset afholdes i samarbejde med Christian Lunding

 

En god indkøbsproces er frugten af – og frøet til – en optimeret Contract Management organisation. Større kontrakter bør baseres på grundige strategiske overvejelser og dyb indsigt i markedet og markedets mekanismer. Ofte bliver indkøb foretaget uden nogen markeds- og erfaringsopsamling, og kontrakter indgås uden nogen struktureret konkurrence om kontrakten. Herved risikerer vi, at vores kontrakter er indgået med dyre og dårlige leverandører, fordi vi ikke har lavet en grundig afsøgning og afdækning af egne behov i forhold til, hvordan markedet agerer. På kurset gennemgås metoder til afdækning af markedet og strukturer til grundige indkøbsovervejelser og forhandlinger.

 

Strukturer dine indkøb – kend dit marked

At opnå en rabat er ikke altid det samme som en god kontrakt. Ofte indgås kontrakter uden en gennemsigtig proces og metode til evaluering af kontraktens værdi. Med udgangspunkt i SKI’s arbejde med store offentlige kontrakter, gennemgår vi metoder, der kan skabe overskuelighed i, hvilken værdi du opnår i kontrakten og hvordan du sikrer, at dine hensyn kommer igennem i kontraktforhandlingerne. Kurset giver indblik i indkøbsstrategier, der anvendes i intelligente offentlige indkøb samt typiske forhandlingstemaer, der bør afsøges i private kontrakter.

 

Udbytte

Efter kurset vil du bl.a. være i stand til at

 

  • Forstå hvordan en markedsanalyse udarbejdes og planlægges

  • Få indsigt i hvordan forskellige markeder arbejder med priser

  • Market Management

  • Praktiske redskaber til anvendelse af erfaring og markedsanalyser i indkøbsprocessen

  • Opnå indsigt i hvordan en struktureret forhandlingsproces kan tilrettelægges, herunder juridiske værktøjer til processen

  • Viden om intelligent anvendelse af offentlige udbud

  • Juridiske redskaber når leverandøren bestemmer vilkår

 

Deltagerprofil

Chefer, mellemledere og specialister i private virksomheder med arbejdsfelt inden for jura, økonomi, indkøb m.v., der har en basis viden om Contract Management og ønsker at blive klogere på de ledelses-, økonomiske- og juridiske discipliner, der en grundpillerne i Contract Management.

 

Prisen er 4.500,- kr. pr. deltager

Alle priser er excl. moms