NYT VÆRKTØJ TIL DORA-COMPLIANCE PÅ VEJ


SNART BLIVER DET LETTERE FOR VORES KUNDER I FINANS- OG PENSIONSSEKTOREN AT OVERHOLDE DOKUMENTATIONSKRAVENE I DORA-FORORDNINGEN. NYT DATAVÆRKTØJ ER UNDER UDVIKLING I TÆT SAMARBEJDE MED KUNDERNE.

Fuldt integreret værktøj til DORA-compliance

I tæt dialog med vores kunder i den finansielle sektor udvikler vi lige nu et praktisk værktøj, der skal hjælpe finansvirksomheder med at overholde DORA-forordningen.

Solusi ELO-kontraktstyringsplatformen indeholder allerede den centrale information om kontrakter og leverandører, der skal bruges til at dokumentere virksomhedens DORA-compliance.

Det er derfor oplagt at integrere et værktøj i kontraktstyringssystemet, som kan indhente og strukturere alle nødvendige data for DORA-dokumentationen, så man nemt kan trække en rapport og dokumentere overholdelse af forordningens krav.

Med Solusi ELO-platformens workflowfunktion kan den dataansvarlige let og sikkert indhente informationer fra relevante medarbejdere på tværs af organisationen og validere data, inden de tilføjes til dokumentationen.

Kundedrevet udvikling

Mandag den 6. maj afholder Solusi en workshop med vores kunder i finanssektoren.
ARC Contract Management, som er eksperter i implementering af kontraktstyring holder indlæg på dagen.
Med kundernes input sikrer vi, at DORA-løsningen giver de svar og den funktionalitet, finansielle institutioner har brug for i deres forretningsprocesser.

Hvad er DORA-forordningen?

DORA-forordningen (Digital Operational Resilience Act) har til formål at ensrette og styrke finansielle institutioners digitale operationelle modstandsdygtighed over for cybertrusler.

Forordningen indeholder blandt andet skærpede krav til udformningen af kontrakter og overvågning af leverandører af kritiske it-systemer samt en lang række dokumentationskrav.

Få besked når løsningen er klar

Er DORA-compliance også relevant for din virksomhed? Tilmeld dig vores nyhedsbrev med din arbejdsmail, og vær blandt de første, der får besked, når vi er klar med den endelige løsning.

Næste
Næste

SOLUSI UNIT CONTROL